Binomial og χ²

Den røde tråd: Vi lærer at tælle muligheder (1), bruger det til at regne sandsynligheder ud (2), tjekker teorien med simulering (3) og bruger den til sidst til at afprøve påstande (4–6). Notation og formelnumre følger Matematisk formelsamling stx B (marts 2025).

Kombinatorik: på hvor mange måder?

Forestil dig, at du skal bestille pizza. Der er 5 forskellige toppings at vælge imellem, og du må vælge 3 af dem. Hvor mange forskellige pizzaer kan du lave? Kombinatorik er at tælle den slags muligheder smart, så man ikke behøver skrive dem alle op.

To ting gælder her:

Rækkefølgen er ligegyldig. Ost og pepperoni er den samme pizza som pepperoni og ost. Når rækkefølgen ikke betyder noget, kalder vi valget uordnet.

Hver topping kan kun vælges én gang. Du kan ikke vælge ost tre gange. Det kalder vi uden tilbagelægning. Navnet kommer fra at trække kugler op af en pose: Lægger man ikke kuglen tilbage, kan den ikke trækkes igen.

For at kunne skrive mulighederne op giver vi de 5 toppings hvert sit bogstav: A = ost, B = pepperoni, C = champignon, D = skinke og E = ananas.

Trin 1: Tæl, som om rækkefølgen betød noget

Til den første topping er der 5 muligheder. Til den anden er der 4 tilbage, fordi én allerede er brugt. Til den tredje er der 3 tilbage. Efter multiplikationsprincippet (se faktaboksen) giver det

5 · 4 · 3 = 60 måder

Men pas på: Det er ikke 60 forskellige pizzaer. Det er 60 ordnede valg, hvor "først A, så B, så C" tæller som noget andet end "først B, så A, så C". Den samme pizza er altså talt flere gange.

Faktaboks: Multiplikationsprincippet(115)
m · n
hvor
m
antallet af muligheder i det første valg
n
antallet af muligheder i det andet valg
m · n
antallet af måder at foretage både det første og det andet valg på

Med 3 bluser og 4 par bukser kan du lave 3 · 4 = 12 forskellige sæt tøj: For hver af de 3 bluser er der 4 muligheder for bukser.

Princippet virker også med flere valg i træk, fx 5 · 4 · 3. Det virker også, selvom det afhænger af de tidligere valg, hvilke muligheder der er tilbage. Det eneste, der betyder noget, er hvor mange der er tilbage.

Trin 2: Hvor mange gange er hver pizza talt?

Tag pizzaen med A, B og C. Blandt de 60 ordnede valg optræder den i alle de rækkefølger, de tre toppings kan vælges i:

ABCACBBACBCACABCBA

Det kan også regnes ud uden at skrive dem op: Til første plads i rækkefølgen er der 3 muligheder, til anden plads 2, og til sidste plads kun 1. Det giver 3 · 2 · 1 = 6 rækkefølger.

Et produkt som 3 · 2 · 1 kaldes 3 fakultet og skrives 3!. Generelt er n! antallet af måder, n forskellige ting kan stilles i rækkefølge på. Prøv med flere ting:

n fakultet(116)
n! = 1 · 2 · 3 · … · n     0! = 1
hvor
n
antallet af forskellige ting, der skal stilles i rækkefølge
n!
antallet af mulige rækkefølger. Udtales "n fakultet". Formelsamlingen skriver faktorerne i stigende orden, men det er det samme produkt: 1 · 2 · 3 = 3 · 2 · 1
0! = 1
en aftale, der får formlen for K(n, r) til at virke, når man vælger alle eller ingen (se trin 4). Man kan også tænke sådan: Der er præcis én måde at stille nul ting i rækkefølge på, nemlig ikke at gøre noget

Trin 3: Divider

Hver pizza er talt 6 gange blandt de 60 ordnede valg. Antallet af forskellige pizzaer er derfor

5 · 4 · 33 · 2 · 1 = 606 = 10

Det skrives K(5, 3), og hver af de 10 pizzaer kaldes en kombination. K(5, 3) betyder altså "antallet af måder at vælge 3 ud af 5 på, når rækkefølgen er ligegyldig". Panelet viser alle pizzaerne, og hvordan de ordnede valg fordeler sig på dem. Prøv også andre antal.

Trin 4: Fra regnestykke til formel

Tælleren 5 · 4 · 3 er begyndelsen af 5! = 5 · 4 · 3 · 2 · 1. Der mangler bare 2 · 1. Vi forlænger derfor brøken med 2 · 1, dvs. ganger både tæller og nævner med 2 · 1. Det ændrer ikke brøkens værdi:

K(5, 3) = 5 · 4 · 33 · 2 · 1 = 5 · 4 · 3 · 2 · 1(3 · 2 · 1) · (2 · 1) = 5!3! · 2! = 10

Læg mærke til, at 2 = 5 − 3 er antallet af toppings, vi ikke valgte. Gør vi det samme med n toppings, hvor vi vælger r, får vi formlen fra formelsamlingen:

Kombinationer(117) og (134)
K(n, r) = n!r! · (n − r)!
hvor
n
antallet af ting, der kan vælges imellem (fx 5 toppings)
r
antallet af ting, der vælges (fx 3 toppings)
n − r
antallet af ting, der ikke vælges
r!
antallet af rækkefølger, de r valgte ting kan vælges i. Så mange gange er hver kombination talt i de ordnede valg
K(n, r)
antallet af måder at vælge r ting ud af n på, uordnet og uden tilbagelægning. Formelsamlingen kalder det også binomialkoefficienten (134)

Vælger man alle 5 toppings, giver formlen K(5, 5) = 5! / (5! · 0!). Med aftalen 0! = 1 bliver resultatet 1, og det passer: Der er kun én pizza med alle toppings.

Fra pizza til terningkast

Hvorfor er det vigtigt for sandsynlighedsregning? Slå 5 gange med en terning. Hvert kast er et forsøg. En sekser kalder vi en succes (S), og alt andet en fiasko (F). "Succes" er bare det, vi tæller, og behøver ikke være noget godt. Hvor mange rækkefølger med præcis 2 seksere er der, fx F S F F S?

Det er det samme som at vælge, hvilke 2 af de 5 kast der er seksere. De 5 kast svarer til de 5 toppings, og vi vælger 2 af dem. Rækkefølgen af valget er ligegyldig: "kast 2 og kast 5" er det samme som "kast 5 og kast 2". Svaret er altså K(5, 2) = 10. Derfor dukker K(n, r) op igen i binomialfordelingen i afsnit 2.

Pascals trekant (118), forklaret under panelet

Pascals trekant (118): K(n, r) uden at regne

Trekanten i panelet hedder Pascals trekant. Den bygges sådan: Øverst står et 1. Hver ny række starter og slutter med 1, og hvert tal indeni er summen af de to tal lige over det.

Rækkerne tælles fra 0 (den øverste række er række 0), og tallene i en række tælles også fra 0. Tal nummer r i række n er K(n, r). Det markerede tal er K(n, r) for de værdier, du har valgt. Prøv at flytte skyderne.

Hvorfor virker summereglen? Sæt flueben i "Del op efter det første forsøg". Alle rækkefølgerne starter enten med S eller med F. Starter de med S, skal de sidste n − 1 forsøg have r − 1 succeser. Starter de med F, skal de sidste n − 1 forsøg have alle r succeser. Derfor er K(n, r) = K(n − 1, r − 1) + K(n − 1, r), og det er netop de to tal lige over i trekanten.

TI-NspirenCr(5,2) giver K(5, 2). Fakultet skrives med udråbstegn, fx 5!.
Prøv selvHvad er K(5, 0) og K(5, 5)? Hvad betyder de for pizzaen, og hvorfor er de ens? Hvorfor er K(5, 2) = K(5, 3)? Tjek dine svar i Pascals trekant.